Kulturhuset



Amalie Kjældgaard er opvokset i Dianalund og siden bosat i Slagelse og Skanderborg. Hun har spillet violin siden 6-års alderen. Studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fra 2012 og på Universität für Musik und darstellende Kunst i Wien fra 2015 til 2020, hvor hun blev færdig som soloviolinist. Amalie har spillet i et utal af orkestre, bl.a. Chamber Orchestra of Europe, ORF Radio Symphony Orchestra Vienna, Underholdningsorkestret, DR Symfoni-orkester, Det Kgl. Kapel, m.fl.
Selvom Amalie har stor fokus på nykomponeret musik, er det stadig de gamle klassikere hun bruger det meste af sin tid på. Både fordi det er der jobbene ligger og fordi hun trods alt elsker at spille alle de mesterværker, der står tilbage efter tidens store filtrering. I 2021 modtog hun Léonie Sonnings talentpris. Hun spiller til denne SøndagsMatinée, hvor det er muligt at nyde en velanrettet brunch-buffet.

Billetpris 185 kr. • 165 kr for medlemmer af Foreningen Kunstnergaarden.
Betaling på mobilpay 92781 eller ved indgangen.
Reservation nødvendig: Send sms til tlf. 7178 7943 eller e-mail: wittchen@youmail.dk